Conway polyhedron notation
Inden for matematik og formgivning findes der systemer, som kan beskrive og skabe uendelige variationer af komplekse former. Et af de mest elegante af disse systemer er Conway polyhedron notation – et enkelt notationssprog udviklet af John Horton Conway.
Sådan skriver man:
Enkeltbogstaver i omvendt rækkefølge
Notationen anvender enkeltbogstaver. For eksempel kan du gøre en tetrahedron hul ved at skrive "h" (hollow) efterfulgt af "T" (Tetrahedron). Transformationerne skrives først, efterfulgt af den figur, der danner udgangspunktet – altså i omvendt rækkefølge.
Du kan skærer hjørner af en kube ved at skrive tC. (T for truncate og C for Cube)
Længere nede på siden kan du se en oversigt over alle bogstaver på både figurer og mulige transformationer:
For at komme i gang skal du bruge et program – en polyhedron-generator. Der findes flere gratis hjemmesider, hvor du kan eksperimentere med Conway-notation og skabe dine egne polyedre med lethed. Et godt sted at starte er PD – Polyhedra, hvor du hurtigt og nemt kan dykke ned i, hvordan Conway-notationen fungerer og anvendes. Her kan du skabe nye og spændende former og eksperimentere med forskellige varianter og designs.
Start med en grundform -> anvend derefter kommandoer
Bemærk, at notationen skrives baglæns – transformationerne kommer først, og grundpolyederen til sidst.
Derved skrives en kube (C) med afskårne hjørner (t) som: tC
Vælg et frø-polyeder.
I Conway-systemet kaldes udgangspunktet for et frø-polyeder. Det er typisk et af de platoniske legemer:
Rækkefølgen i Conway-notation er afgørende.
Det vil sige, at taC giver et andet resultat end atC. Hver operation ændrer den geometriske struktur for den næste, hvilket gør rækkefølgen unik for den endelige form. Man siger, at transformationerne undervejs er ikke-kommutative, hvilket betyder, at deres rækkefølge er afgørende.
Oversigt over bogstavsymbolder og deres funktion
| Symbol | Navn (engelsk) | Effekt på figuren | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| t | Truncate | Hjørnerne skæres af. | Skærer hjørnerne af polyederet. De nye trekantede flader viser, hvor hjørnerne engang var. |
| a | Ambo | Nye flader langs kanterne. | Lægger nye punkter midt på alle kanter og forbinder dem. Derved dannes nye flader, og figuren bliver rundere og mere kompleks. |
| d | Dual | Hjørner og flader byttes. | Bytter hjørner og flader: hvert hjørne bliver en flade, og hver flade bliver et hjørne. Den nye figur har ofte en helt anden karakter, men stadig samme symmetri. |
| b | Bevel | Hjørner og kanter afrundes. | Kombinerer “truncate” og “expand”: både hjørner og kanter ændres, så figuren bliver glattere og mere detaljeret. |
| e | Expand | Figuren bliver større og får flere flader. | Skubber alle flader væk fra centrum, så der opstår mellemrum, som fyldes med nye flader. |
| s | Snub | Figuren bliver “drejet” og uregelmæssig. | Drejer og forskyder fladerne, så figuren får asymmetri og mange små trekanter. |
| k | Kiss | Små pyramider på alle flader. | Tilføjer små pyramider på hver flade. Bruges ofte til at skabe dramatiske eller spidse figurer. |
| g | Gyro | Fladerne drejes omkring deres midterpunkt. | Drejer fladerne en smule omkring deres midterpunkt, så hele figuren får en ny rytme eller symmetri. |
| r | Reflect | Figuren spejles. Dette er en geometrisk symmetrioperation, ikke en topologisk genereringsoperator som de øvrige (d, t, a, k). | Laver en spejlvendt version omkring en akse eller et plan – bruges til at vende figuren “om”. |
| o | Ortho | Skarpe hjørner gøres mere firkantede. | Skærer både hjørner og kanter, men bevarer retvinklede overgange. |
| l | Loft | Fladerne løftes udad. | Trækker hver flade udad som et lille tag, hvilket giver figuren dybde og relief. |
| n | Needle | Hjørnerne forlænges. | Forlænger hjørnerne, så figuren får spidse udløbere – næsten som pigge. |
| p | Propeller | Fladerne får en spiralbevægelse. | Roterer fladerne i spiralform, som en propeller. Bruges ofte i kunstneriske og arkitektoniske modeller. |
| z | Zip | Figuren bliver tættere og mere kompakt. Zip (z) er dual af Kis (dk) | “Lukker” mellemrum mellem flader eller kanter for at samle figuren igen efter andre operationer. |
Eksempler på polyeder og deres notation:
hqO
sC
tI
Prøv Polyhedra 2.0
Praktiske anvendelser
Conway-notationen bruges i dag i:
-
Arkitektur og design: Generering af rumlige strukturer og facademønstre
-
Skulptur og kunst: George W. Hart og andre kunstnere bruger notationerne til at designe 3D-strukturer
-
Undervisning: Som redskab til at forstå rumlig geometri, symmetri og transformation
-
Software:
-
Antiprism – visualisering og modellering
-
George Hart’s Virtual Polyhedra – online eksperimentering
-
Grasshopper og Rhino – parametrisk modellering i 3D-design
-
Matematiske paralleller – fra polyedre til knuder
Conways tilgang til notation blev oprindeligt inspireret af hans arbejde inden for knudeteori — studiet af lukket snor-lignende strukturer i 3D-rum.
Her beskrev han knuder og links gennem systematiske Conway-sekvenser, som tillod sammenligning og klassifikation ud fra topologiske egenskaber.
På samme måde klassificerer Conway polyhedron notation polyedre ud fra deres strukturelle “opskrifter”.
Fælles træk mellem knudeteori og polyeder-notation:
-
Begge beskriver former i rum på symbolsk form
-
Begge kan generere komplekse figurer ud fra simple regler
-
Begge anvendes i moderne parametrisk modellering og computational design